Hvem er jeg?

Rådgivning

Jeg er advokat med omfattende erfaring i at rådgive formuende privatpersoner og virksomhedsejere om komplekse juridiske spørgsmål.

Mit speciale omfatter blandt andet familie- og arveret, familieformueret og fast ejendom, hvor jeg rådgiver om sikring, optimering og overgang af privat formue, køb og salg af private aktiver, samt de udfordringer, der i øvrigt kan opstå i familieforhold.

Ligeledes bistår jeg familiefonde og Family Offices.

Min tilgang er altid helheds- og løsningsorienteret med fokus på, at rådgivningen bliver værdiskabende for klienten.

Endvidere bistår jeg med tvister og uenigheder. Jeg har ført mange civile sager hos domstolene og sager ved sagkyndige nævn, og jeg har derfor stor indsigt i at vurdere, tilrettelægge og gennemføre sådanne sager.

Min rejse

Karriere

Advokat i afdelingen for Private Clients, Gorrissen Federspiel, 2022-2024.
Advokatfuldmægtig, Lund Elmer Sandager, 2021-2022.
Advokatfuldmægtig, Szocska
Advokataktieselskab, 2019-2021.
Stud.jur., Vestre Landsret, 2018-2019.
Stud.jur., Retten i Sønderborg, 2014-2018.

Uddannelse

Advokat 2022.
Cand.jur., Syddansk Universitet, 2019.
Fordham University School of Law,
New York City, 2018.

Aktiviteter

Medlem af Dansk Ride Forbunds disciplinærudvalg, 2019-
Underviser i Erhvervsjura på International Business College, 2020-2021

Hvad kan jeg rådgive om?

Jeg kan hjælpe med juridisk rådgivning og sparring inden for blandt andet familieret, arveret, familieformueret og fast ejendom. Dette kan f.eks. omfatte oprettelse af testamente eller ægtepagt, køb af bolig eller familieoverdragelse af en ejendom.

Jeg kan ligeledes hjælpe med at løse konflikter, som eksempelvis kan være opstået mellem arvinger eller i forbindelse med  skilsmisse eller ved køb af fast ejendom. Det kan være alt fra forhandling med henblik på at finde en mindelig løsning, indgåelse af forlig, nævnssager, samt sager ved offentlige myndigheder og domstole.

Jeg tager altid udgangspunkt i den enkelte klients unikke situation. For at sikre den bedst mulige rådgivning lægger jeg vægt på at opbygge et tæt og tillidsfuldt forhold til mine klienter, så jeg kan forstå deres behov.

Jeg fokuserer i min bistand på at sikre, at klienten er informeret om alle relevante aspekter af sagen. Løbende dialog og tæt samarbejde er nøglen til at opnå de bedste resultater.

Mine rådgivningsområder omfatter blandt andet:

Formueplanlægning og- optimering:

  • Testamenter og rådgivning til arvinger
  • Ejeraftaler
  • Gaver
  • Familielån
  • Pension og forsikring


Familieret:

  • Ægtepagter
  • Samejeoverenskomster
  • Skilsmisse og bodeling
  • Fremtidsfuldmagter
  • Forældremyndighed/samvær


Fast ejendom:

  • Køb og salg af helårsboliger, sommerhuse og landbrugsejendomme
  • Familieoverdragelser/generationsskifte
  • Mangler ved fast ejendom
  • Forsikringssager
  • Boliglejeret


Heste:

  • Køb og salg
  • Sameje- og samarbejdskontrakter
  • Formidlingskontrakter
  • Tvisthåndtering.

Skal vi tage en snak?

Når du kontakter mig for eventuel bistand, begynder vi med en indledende uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår din situation og behov. Her drøfter vi, hvilke konkrete juridiske udfordringer, du står over for, samt hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

Herefter vil du modtage et aftalebrev, som indeholder oplysninger om honoraret og de vigtigste elementer i den rådgivning og bistand, du kan forvente at få fra mig. Samtidig udarbejder jeg en klar handlingsplan for det videre forløb.

Du vil løbende blive nøje orienteret om sagens gang, og du kan forvente en personlig tilgang, hvor dine interesser og fortrolighed altid er i centrum.

svgviewer-png-output

Lad os tage en uforpligtende snak. Giv et kald eller skriv en mail til mig.

Lad mig ringe dig op!

Kontaktinformation

Telefon: 2859 8508
Mail: jbs@baxsanderhein.dk